Lørdag den 31. januar 2026 klokken 10.30
Fanbaren Helsingør Ny Stadion
Agenda
Alle medlemmer, som har betalt kontingent, er velkomne til at deltage.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent.
2) Valg af referent.
3) Formandens beretning.
4) Regnskab.
5) Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.
6) Behandling af indkomne forslag.
7) Valg til bestyrelse og revision.
8) Eventuelt.
Forslag, som ønskes behandlet på GeneralforsamlingenSKALvære formanden i hænde SENEST 8 dagefør Generalforsamlingen afholdes.
Bestyrelsen fremsætter forslag om ændringaf § 11, sidste sætning: ”Likvide midler tilfalder Foreningen FC Helsingør ved opløsning”.
Til: "I tilfælde af foreningens ophør, træffes der ved den afsluttende Generalforsamling beslutning om eventuelle likvide midlers anvendelse".
Kontingent for 2026 er på 250 kroner, som betales på MobilePay til FCHTV på 130669. Eller i Spar Nord. Reg nr. 9056 konto nr. 1580186145.
Der vil efter Generalforsamlingen være en lille event, hvor du har mulighed for at erhverve dig nogle fantastiske gevinster så mød op og deltag.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
//
Referat
Formand Kurt Bannerhoff bød velkommen til generalforsamlingen og specielt velkommen til repræsentanten fra FC Helsingør Talentakademi Jakob Moseholm.
Dagsorden punkt 1. Valg af dirigent og på bestyrelsens vegne indstillede han Aslak Gottlieb til dirigent. Aslak Gottlieb blev valgt.
Dirigenten takkende for valget og oplyste at generalforsamlingen var lovlig indvarslet, idet indkaldelsen var udsendt til medlemmerne på mail den 11. januar 2026. Fristen for indkaldelse er 8 dage jf. vedtægternes § 6, så tidsfristen var overholdt.
Dirigenten gennemgik herefter dagsorden.
Dagsorden punkt 2. Valg af referent.Bestyrelsen indstillede Finn Moseholm som referent.
Finn Moseholm valgt.
Dagsorden punkt 3. Bestyrelsens beretning.
Dirigenten gav herefter ordet til formanden for aflæggelse af beretning.
(KB) indledte lidt atypisk med at rose bestyrelsen for deres store engagement. Herefter fortalte han hvorfor. Der havde været lidt udfordringer med en genrejsning af foreningen og finde nye veje til at skabe økonomi til formålet. Som noget nyt blev der indført et nyt medlemskab i form af erhvervspartner. Det blev besluttet at bruge energi på at søge fonde til formålet.
Begge nye tiltag var en succes, idet ansøgninger til henholdsvis Industrifonden i Helsingør og den lokale afdeling af SJF-bank bevilligede henholdsvis 20.000 kr. og 10.000 kr. til foreningen.
På erhvervspartner siden var der i første år tegnet 13 nye partnere.
I beretningsperioden har bestyrelsen udviklet de sociale medier, så vi kan være mere synlige i lokalområdet.
Der blev taget initiativ til at afholde et event i anledning af FC Helsingørs 20-års jubilæum: der blev lagt mange kræfter i at få et spændende arrangement op at stå med foredrag og interview med tidligere succestræner Christian Lønstrup samt forskellige fodboldlegender gennem de 20 år. Arrangement blev bakket op af en del lokale erhvervsfolk, der sponsorererede mad, vin, kage og gaver til arrangementet.
Bestyrelsen havde lagt en minimumsdeltagelse på 50 deltager for at gennemføre eventet. Desværre var tilslutningen lige under 20, så eventet måtte desværre aflyses.
Formanden redegjorde herefter for foreningens arbejde med at støtte de unge talenter i akademiet, hvor der er ydet støtte til kontingent, tøj og deltagelse i ture med akademiet.
Foreningen vil fortsat arbejde med at søge støtte i diverse fonde og har en målsætning om at komme op på 50 medlemmer og 30 erhvervspartner i 2026.
Dirigenten lagde beretningen op til drøftelse i generalforsamlingen.
Beretningen taget til efterretning.
Dagsorden punkt 4. Aflæggelse af regnskab.
Dirigenten gav ordet til Kassereren Steen Uthaug, der gennemgik posterne i regnskaberne.
Regnskabet godkendt.
Dagsorden punkt 5. Fastlæggelse af kontingent.
Kassereren oplyste at bestyrelsen indstillede uændret kontingent. 250,00 kr. for medlemmer og 1.200, - kr. for erhvervspartnere.
Indstillingen vedtaget.
Dagsorden punkt 6. Behandling af indkomne forslag.
Dirigenten oplyste, at der lå et forslag fra bestyrelsen til ændring af vedtægternes § 11 vedrørende foreningens ophør.
Ændringaf § 11, sidste sætning: ”Likvide midler tilfalder Foreningen FC Helsingør ved opløsning”.
Til: I tilfælde af foreningens ophør, træffes der ved den afsluttende Generalforsamling beslutning om eventuelle likvide midlers anvendelse.
Dirigenten gav ordet til formanden, der motiverede forslaget.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Dagsorden punkt 7. Valg til bestyrelsen.
Peter Bertram henstillede til, at der fremover i indkaldelsen ved valg kom til at stå, at de indstillede bestyrelsesmedlemmer var villig til genvalgi stedet for modtager genvalg.
Tager til efterretning.
Dagsordens punkt 8. Eventuelt.
John Baron Von-Flint spurgte om der var noget man som frivillig kunne hjælpe foreningen med. (LPH) nævnte flere områder, hvor foreningen kunne bruge frivillige kræfter.
John Bøttcher spurgte til hvor mange talenter, der er i FC Helsingør akademi. Spørgsmålet henvist til repræsentanten fra akademiet.
John Brødebæk spurgte hvis de som medlemmer skal være ambassadører, skal de gerne kende til, hvem der er erhvervspartnere. CAB henviste til FCH-TV-hjemmeside, hvor de fremgår.
Dirigenten gav herefter ordet til Jakob Moseholm, der gav en status fra Helsingør Talentakademi.
JM takkede for støtten, som gjorde en stor forskel.
JM kom ind på den seneste DBU auditering, hvor akademiet fik megen ros af DBU, hvor akademiet havde rykket sig specielt på Børnefodbolden. Akademiet håbede på at gå fra 2 til 3 stjerner i licenssystemet. Licenssystemet i DBU går fra 0-5 stjerner som det højeste.
JM oplyste at akademiets Head og Coach var blevet headhuntet til Hillerød for at bygge deres akademi op. Han havde samtidig taget en mere med fra akademiets ledelse med, så lige pt. havde de store udfordring, da de kun er to fuldtidsansatte i den daglige ledelse.
JM redegjorde herefter for hvor mange unge talenter, der er på hver årgang. På de ældste årgange er der 20 i hver trup og ned til de yngste hvor de er 8-10.
Hele akademiet fra U-11 til om med U-19 tager på træningslejr i Skærbæk, hvor FCH-TV støttet to drenge, så de kan komme med på turen.
JM orienterede om samarbejdet med FC Nordsjælland og sluttede af med endnu engang at takke for støtten fra FCH-TV.
Dirigenten gav ordet til formanden for at afsluttede generalforsamlingen.
Formanden viste flyers m.m som kan anvendes ved information om foreningens arbejde.
Formanden takkede for deltagelse og specielt tak til dirigenten for hans kyndige måde at lede generalforsamlingen på.
For referat: Dirigent.
Finn MoseholmAslak Gottlieb.
Formand
Kurt Bannerhoff